Hvad er BørnUngeLiv?
BørnUngeLiv er et spørgeskema der handler om, hvordan du og dine kammerater har det. For eksempel kan man finde ud af, hvor mange der er glade for at gå i skole, og hvor mange der spiser morgenmad.
Dine lærere og skoleledelsen vil ikke kunne se, hvad du præcis har svaret. De vil kun kunne se svarene på gruppeplan.
I nogle tilfælde vil sundhedsplejersken og børn- og ungelægen kunne se, hvad du har svaret. Hvis det er tilfældet vil de på forhånd have fået lov af dine forældre.
De vil i samarbejde med lærere og skoleledelsen bruge svarene til at forbedre din og dine kammeraters trivsel og sundhed i dagligdagen.
For at logge ind skal du bruge dit UNI-Login. Hvis du har problemer med at logge ind så spørg din klasselærer eller sundhedsplejerske.
Det er frivilligt at deltage i undersøgelsen. Hvis der er spørgsmål, som du ikke ønsker at svare på, kan du springe dem over.